Køerne | Holmelund & Ko

Flaskekalv

trime — Sat, 09 Apr 2022 11:48:22 +0000

Køerne er godt i gang med at kælve og denne sæson har vi en flaskekalv. Vi startede den 10. marts og har indtil i dag fået 14 kalve. Så vi er faktisk halvvejs. Vi har fået alle kalve ud levende, men desværre har lille Ingolf mistet sin mor. Hun havde børslyngning, det vil sige at hendes livmoder var drejet, så hun kunne ikke kælve selv. Vi ringede efter dyrlægen, for det kan vi ikke klare selv. Vores trofaste dyrlæge endte med at lave kejsersnit for at få kalven ud. Og derfra gik det ned ad bakke. Dyrlægen konstaterer, at han var nødt til at fjerne koens livmoder, fordi den var revnet. Og det sammenholdt med et kejsersnit, det kunne hun ikke holde til. Så vi måtte aflive hende. Og så stod vi der med en spædekalv kl. 21 en mandag aften og ingen til at passe den.

Råmælk på flaske

Men heldigvis har vi to gode mælkebønder i nærheden. Så vi fik fat i 4 liter råmælk. Mandag aften fik vi fyldt to liter i Ingolf og fik lavet en lille kalveboks til ham. Den næste uge gik med at hente mælk, varme mælk, fylde i en-liters sutteflasker, give Ingolf mad og så forfra igen.

En pap-mor og en pap-søster

Det er et stort arbejde med flaskekalv. Så vi besluttede at prøve at få Ingolf adopteret af en anden ko. Det mest ideelle ville være at få ham accepteret af en ko, der lige havde kælvet. Men kælvningerne var gået lidt i stå, så vi kiggede på Beate. En ko, der kælvede 2 dage før Ingolf kom til verden. Og en ko, der har et fornuftigt temperament. Så nu har Ingolf en pap-mor og en pap-søster Irma. Det har været godt for ham. Han har lært at patte ved en ko. Og han har lært, at han godt kan spise lidt wrap og hø. Men Beate har ikke accepteret ham 100%. Hun lader ham patte, når hun selv er optaget af at spise valset havre. Så vi må stadig varme mad til Ingolf om aftenen. Men han er kørt over på mælkeerstatning og han har fået en sutte-spand, så det går noget hurtigere med at give ham mad.

Selvom det går fint med at varme mælkeerstatning, så bygger vi et kalveskjul her i påske. Det betyder, at vi laver et lille aflukke i boksen, hvor det kun er kalvene, der kan kommer ind. Og her inde begynder vi så småt at fodre Ingolf med kraftfoder til kalve. Fordelen er, at så er vi mere sikre på, at han får den mad, han kan spise, så han kan vokse sig stor og stærk.

Indlægget Flaskekalv blev først udgivet på Holmelund & Ko.

Kælvningssæsonen er startet

trime — Fri, 11 Mar 2022 15:15:19 +0000

Selvom det stadig er koldt, så er kælvningssæsonen startet. Og det betyder den travleste tid på året for os. Vi har valgt, at starte kælvningssæsonen tidligt. Det kan synes barsk, at de små, sorte kalve skal komme til verden i marts måned, hvor det både kan være regn, blæst og frost. Men de er faktisk klædt godt på til vejret i marts. Deres pels er tyk og fin, og kan sagtens holde dem varme. Også har kalvene et medfødt instinkt, der gør at de kun lægger sig, der hvor der er tørt.

Kalveskjul

Sidste år byggede Jesper et kalveskjul. Sidste år var det noget mere vådt ude i folden, end det er i år. Så der var god brug for et kalveskjul. Det er meget simpelt. Det er bygget af paller og så er der lagt tag på. Og ja, det er rart at have en tømrer vedhånden. Skjulet er bygget, så det kan flyttes med traktoren. Og så har vi været nødt til at køre en tråd med strøm i rundt langs kanten. Ellers vil køerne bruge skjulet som klø-stativ. Og det kan det ikke holde til.

Hvorfor giver kælvninger travlhed?

Når det kommer til kælvninger, så er vi nogle pyller-røve. Vi kigger til vores køer hver 3. time, når vi kan se, at en kælvning nærmer sig. Nogle gange så tager vi fejl, og så kan vi gå og kigge hver 3. time i mange dage uden at der sker noget. Men med de erfaringer vi har fra de første år, vi havde køer, så har vi det bedst med at kigge til køerne hver 3. time i kælvningssæsonen. De første år var hårde, fordi vi ofte måtte hjælpe kalven til verden. Nu har vi lært lektion og giver de rigtige mineraler, bruger tyre, der giver små kalve og lader være med at løbe de køer og kvier, hvor deres familiehistorik viser sig at give problemer.

Teknologisk hjælp

Vi har samlet vores kælvninger, så de er overstået i løbet af cirka to måneder. Men derfor kan det stadig give rigtig mange køreture, når vi også skal passe et arbejde ved siden af. Så nu er der bestilt videokameraer, så vi kan følge med på hjemmefronten, selvom vi er på arbejde. Det bliver lidt spændende, om de kommer til at leve op til forventningerne.

Indlægget Kælvningssæsonen er startet blev først udgivet på Holmelund & Ko.

Dyrevelfærd hos kødkvæg

trime — Sun, 13 Dec 2020 09:19:53 +0000

Her på Holmelund synes vi, at vores dyr har det godt, og at vi har høj dyrevelfærd hos vores kødkvæg. Men hvad ligger der i ordet dyrevelfærd? Og kan det måles og vejes? Dyrevelfærd handler om, hvordan dyrene har det, og om de får opfyldt deres biologiske behov.

Mærker for dyrevelfærd hos kødkvæg

Vi er begyndt at overveje, om vi skal dokumentere vores dyrevelfærd via en mærkningsordning. Vi har undersøgt forskellige mærkningsordninger, og har fundet ud af, at der faktisk findes en del. De fire ordninger, vi har kigget lidt på er:

Statens dyrevelfærdsmærke [link til Bedre dyrevelfærd]
Coop’s eget dyrevelfærdsmærke
Frilands-konceptet fra Danish Crown/Friland A/S
Anbefalet af dyrenes beskyttelse [link til Dyrenes Beskyttelse]

Du kan læse mere om alle ordningerne på voresmad.dk/dyrevelfærd

De to af ordningerne har vi allerede valgt fra: Friland og Coop. Der er absolut ikke noget i vejen med de to koncepter. Men vi forventer ikke at skulle levere kød til Coop. Desuden gælder Coops mærke også kun malkekøer og ikke kødkvæg. Friland er også valgt fra, fordi vores lille niche-produktion ikke rimer på Danish Crown.

Statens hjerte-mærke og mærket 'anbefalet af Dyrenes Beskyttelse'

Så er der Statens mærke og Dyrenes Beskyttelses mærke tilbage. Vi har lavet en sammenstilling på udvalgte punkter, for at se, om der er forskelle og/eller ligheder mellem de to mærkningsordninger.

Der er kun lavet en sammenligning på udvalgte punkter, fordi vi ikke kan sammenligne de to ordninger 1:1. Der er væsentlig flere ting at tage hensyn til i mærket fra Dyrenes Beskyttelse end i Statens mærke. For eksempel er det i ordningen fra Dyrenes Beskyttelse også beskrevet, at:

Dyrene må ikke lide fysisk eller psykisk overlast

Dyrene må ikke på nogen måde skræmmes eller lide unødigt overlast

Der skal dagligt føres tilsyn med dyrene, samt mange flere punkter.

Kalvens tid sammen med mor

Hvis vi sammenligner kravene til velfærdsmærket med tre hjerter og mærket fra Dyrenes Beskyttelse, så er den væsentligste forskel kravet om, hvor lang tid ko og kalv skal tilbringe sammen. Staten stiller ikke højere krav end at ko og kalv skal være sammen i 12 uger, hvorimod Dyrenes Beskyttelse stiller krav om, at de skal være sammen i 5 måneder.

Vores kalve går sammen med deres mor og de andre kalve indtil indbinding. Det vil sige, når vi tager dem hjem fra græs og sætter kalvene på stald, så bliver de skilt fra deres mor. De ældste kalve er på det tidspunkt mellem 8 og 9 måneder.

På det tidspunkt er det også nødvendigt at vænne dem fra deres mor. Koen skal have lidt ro inden hun skal kælve igen.

Krav til foderet

Dyrenes Beskyttelse stiller krav om, at foderet er fri for vækstfremmere, antibiotika, lægemidler, farvestoffer og lignende. Det er fuldstændig i tråd med vores egen holdning til dyrenes foder.

Af samme årsag får vores dyr ikke kraftfoder eller andet købe-foder. Vi laver vores foder selv: wrap, hø og valset havre. Alle tre dele er dyrket uden brug af pesticider.

Medicinering før slagt

Sidst men ikke mindst så er der også forskel på, hvor lang tid der skal gå, fra et dyr er færdigbehandlet medicinsk til det må slagtes. Dyrenes Beskyttelse kræver, at dyret tilbageholdes dobbelt så længe, som Statens ordning.

Det kan ikke undgås, at vi har dyr, der skal have dyrlægehjælp og medicin en gang i mellem. Også selvom det er robuste dyr, vi har. Det er udmærket, at der er krav om dobbelt tilbageholdelsestid før slagt.

Vores umiddelbare holdning til de to ordninger er, at mærket fra Dyrenes Beskyttelse i langt højere grad stemmer overens med de regler, vi har sat op for os selv for at sikre god dyrevelfærd for vores kødkvæg.

Nu mangler vi bare at udfylde ansøgningen og få den sendt afsted.

Indlægget Dyrevelfærd hos kødkvæg blev først udgivet på Holmelund & Ko.