Holmelund & Ko

Hvorfor hedder vi Holmelund & Ko?

trime — Sat, 25 Jun 2022 14:17:34 +0000

Der ligger faktisk en lidt sjov historie bag vores navn Holmelund & Ko. I vores spæde opstartsfase hed vi Holmelund Kødkvæg. Men jeg har aldrig været rigtig glad for det navn. Og da vi besluttede os for at vi skulle have en hjemmeside, så blev vi jo tvunget til at finde ud af, hvad vi ville kalde vores bedrift.

Gården hedder Holmelund

Vi bor på en gård lidt uden for Ringe, der hedder Holmelund. Den kan dateres tilbage til 1911. Så det var naturligt, at kalde os noget med Holmelund. Men vi opdagede jo hurtigt, at domænenavnet holmelund.dk allerede var optaget. Og det var alle de andre endelser (.info, .com osv) også. Måske .eu var ledigt, men .eu signalere ikke så meget lokalforankring, men mere europæisk forankring. Så det valgte vi fra.

Brødrene Holmelund

Vi var lidt låste i vores forestilling om, hvad vi skulle hedde. Så jeg endte med at tage kontakt til ejerne af holmelund.dk. Det viste sig at være to brødre, der bruger hjemmesiden til at holde kontakten i familien og dele moster Odas opskrift på leverpostej. Brødrene fortalte, at deres efternavn Holmelund stammer fra den gård, som bedsteforældrene havde lidt uden for Ringe. Så blev jeg ellers nysgerrig, for vi bor jo også lidt uden for Ringe???

Gården Holmelund lidt uden for Ringe

Det viser sig, at der ligger ikke mindre end to gårde på vejen ud af Ringe by. Gårdene ligger næsten side om side, og de hedder begge Holmelund. Brødrene Holmelund har således rødder i det midtfynske og ønskede ikke at afgive domænenavnet Holmelund.dk

Kreativ kollega

Man taler jo om mangt og meget, når man spiser frokost på sit arbejde. Så det var faktisk en kreativ kollega, der sagde: “I skal da bare hedde Holmelund og Ko. Altså med K i stedet for c”. Og sådan blev det. Vi fandt et navn, der indeholder Holmelund, som gården vi bor på hedder, og så både kan bruges af tømreren og kvægbedriften.

Indlægget Hvorfor hedder vi Holmelund & Ko? blev først udgivet på Holmelund & Ko.

Flaskekalv

trime — Sat, 09 Apr 2022 11:48:22 +0000

Køerne er godt i gang med at kælve og denne sæson har vi en flaskekalv. Vi startede den 10. marts og har indtil i dag fået 14 kalve. Så vi er faktisk halvvejs. Vi har fået alle kalve ud levende, men desværre har lille Ingolf mistet sin mor. Hun havde børslyngning, det vil sige at hendes livmoder var drejet, så hun kunne ikke kælve selv. Vi ringede efter dyrlægen, for det kan vi ikke klare selv. Vores trofaste dyrlæge endte med at lave kejsersnit for at få kalven ud. Og derfra gik det ned ad bakke. Dyrlægen konstaterer, at han var nødt til at fjerne koens livmoder, fordi den var revnet. Og det sammenholdt med et kejsersnit, det kunne hun ikke holde til. Så vi måtte aflive hende. Og så stod vi der med en spædekalv kl. 21 en mandag aften og ingen til at passe den.

Råmælk på flaske

Men heldigvis har vi to gode mælkebønder i nærheden. Så vi fik fat i 4 liter råmælk. Mandag aften fik vi fyldt to liter i Ingolf og fik lavet en lille kalveboks til ham. Den næste uge gik med at hente mælk, varme mælk, fylde i en-liters sutteflasker, give Ingolf mad og så forfra igen.

En pap-mor og en pap-søster

Det er et stort arbejde med flaskekalv. Så vi besluttede at prøve at få Ingolf adopteret af en anden ko. Det mest ideelle ville være at få ham accepteret af en ko, der lige havde kælvet. Men kælvningerne var gået lidt i stå, så vi kiggede på Beate. En ko, der kælvede 2 dage før Ingolf kom til verden. Og en ko, der har et fornuftigt temperament. Så nu har Ingolf en pap-mor og en pap-søster Irma. Det har været godt for ham. Han har lært at patte ved en ko. Og han har lært, at han godt kan spise lidt wrap og hø. Men Beate har ikke accepteret ham 100%. Hun lader ham patte, når hun selv er optaget af at spise valset havre. Så vi må stadig varme mad til Ingolf om aftenen. Men han er kørt over på mælkeerstatning og han har fået en sutte-spand, så det går noget hurtigere med at give ham mad.

Selvom det går fint med at varme mælkeerstatning, så bygger vi et kalveskjul her i påske. Det betyder, at vi laver et lille aflukke i boksen, hvor det kun er kalvene, der kan kommer ind. Og her inde begynder vi så småt at fodre Ingolf med kraftfoder til kalve. Fordelen er, at så er vi mere sikre på, at han får den mad, han kan spise, så han kan vokse sig stor og stærk.

Indlægget Flaskekalv blev først udgivet på Holmelund & Ko.

Kælvningssæsonen er startet

trime — Fri, 11 Mar 2022 15:15:19 +0000

Selvom det stadig er koldt, så er kælvningssæsonen startet. Og det betyder den travleste tid på året for os. Vi har valgt, at starte kælvningssæsonen tidligt. Det kan synes barsk, at de små, sorte kalve skal komme til verden i marts måned, hvor det både kan være regn, blæst og frost. Men de er faktisk klædt godt på til vejret i marts. Deres pels er tyk og fin, og kan sagtens holde dem varme. Også har kalvene et medfødt instinkt, der gør at de kun lægger sig, der hvor der er tørt.

Kalveskjul

Sidste år byggede Jesper et kalveskjul. Sidste år var det noget mere vådt ude i folden, end det er i år. Så der var god brug for et kalveskjul. Det er meget simpelt. Det er bygget af paller og så er der lagt tag på. Og ja, det er rart at have en tømrer vedhånden. Skjulet er bygget, så det kan flyttes med traktoren. Og så har vi været nødt til at køre en tråd med strøm i rundt langs kanten. Ellers vil køerne bruge skjulet som klø-stativ. Og det kan det ikke holde til.

Hvorfor giver kælvninger travlhed?

Når det kommer til kælvninger, så er vi nogle pyller-røve. Vi kigger til vores køer hver 3. time, når vi kan se, at en kælvning nærmer sig. Nogle gange så tager vi fejl, og så kan vi gå og kigge hver 3. time i mange dage uden at der sker noget. Men med de erfaringer vi har fra de første år, vi havde køer, så har vi det bedst med at kigge til køerne hver 3. time i kælvningssæsonen. De første år var hårde, fordi vi ofte måtte hjælpe kalven til verden. Nu har vi lært lektion og giver de rigtige mineraler, bruger tyre, der giver små kalve og lader være med at løbe de køer og kvier, hvor deres familiehistorik viser sig at give problemer.

Teknologisk hjælp

Vi har samlet vores kælvninger, så de er overstået i løbet af cirka to måneder. Men derfor kan det stadig give rigtig mange køreture, når vi også skal passe et arbejde ved siden af. Så nu er der bestilt videokameraer, så vi kan følge med på hjemmefronten, selvom vi er på arbejde. Det bliver lidt spændende, om de kommer til at leve op til forventningerne.

Indlægget Kælvningssæsonen er startet blev først udgivet på Holmelund & Ko.

Bovsteak på grill

trime — Sun, 04 Jul 2021 12:05:07 +0000

Vores slagter har lokket os til at få lavet udskæringen “bovsteak” og vi har lavet bovsteak på grill. Det er et stykke bov fra forenden af koen, og der er ben i stegen. Og ja, udskæringen kendes også som bovsteg.

Vi gik med til at få lavet udskæringen, men var også lidt bekymrede for, om et stykke forende-kød ville blive godt på grillen?!?!

Vores bekymring blev i den grad gjort til skamme!!! Vi lave et første forsøg i går, og hold nu op, hvor var det godt. Vi er absolut ikke eksperter i at grille (faktisk laver vi i år så mange rookie-mistakes, man skulle tro det var løgn!) men det går jo alligevel.

Vores store nevø og hans kæreste havde meldt deres ankomst. Så vi syntes, det var en passende anledning til at eksperimentere med bovsteak. Vi havde bare ikke lige gennemtænkt, hvor lidt tid vi havde til marinade og at vi aldrig har prøvet langtidsstegning på grill før.

Det endte med, at bovsteak’en marinerede 4 timer (ja, det er lidt kort tid) og langtidsgrillningen gik helt skævt. Så der blev tændt op i kullene på traditionel vis og kødet blive grillet over indirekte varme.

Det blev rigtig godt, selvom vi ikke kunne følge den oprindelige plan. Det er ikke sidste gang vi laver en bovsteak på grill. Tjek varelisten og se om udskæringen er i gårdbutikken

Tilføj din overskrift her

Det skal du bruge

1 bovsteak fra Holmelund & Ko

1-2 rødløg

hvidløgsfed efter smag

1 liter ufiltreret æblejuice

1 bundt frisk timian

2 spsk brun farin

½ dl rom

Salt & peber

Forberedelse

Lav gerne marinaden dagen før og lad kødet marinere natten over.

Sådan gør du

Skær rødløgene i både, skyl timianen og mas hvidløgsfeddene med skaftet en kniv.

Læg rødløg, timian og hvidløg i en gryde. Hæld juicen over. Varm gryden op og lad juicen mm. koge i 5-10 min.

Hæld brun farin og rom i. Rør rundt til sukkeret er opløst. Lad marinaden køle af.

Når marinaden er kølet af lægges kødet i marinaden. Du kan nøjes med 4 timer, men det bliver bedre, hvis det får længere tid.

Grill

Dup kødet tørt og salt det godt inden det lægges på grillen. Det skal grilles på indirekte varme. Skal kødet være rødt, så skal kernetemperature være under 58^oC. Vi sigtede efter rosa, men temperaturen løb fra os. Vi endte på 66^oC og det var fint til vores smag.

Lad kødet hvile på en rist med et viskestykke over i 10 min.

Indlægget Bovsteak på grill blev først udgivet på Holmelund & Ko.

De økonomiske vismænd og CO2 afgift på oksekød

trime — Wed, 10 Mar 2021 06:54:01 +0000

Hvis vi får CO2 afgift på oksekød, så ofrer vi dansk natur og FN’s verdensmål nr. 15, som handler om at standse tab af biodiversitet.

Jeg har i dag læst en artikel på dr.dk, hvor de økonomiske vismænd er kommet frem til, at den billigste måde vi kan nå vores klimamål på, er ved at indføre CO2 afgift. Den anden del af overskriften fortæller, at afgiften vil slagte dansk landbrug. Og det er rigtigt. Det kommer til at ske.

Men det vil også betyde en væsentlig nedgang i plejen af dansk natur samt nedgang og dermed tab af biodiversitet. Som er direkte i strid med FN’s verdensmål.

Rundt om i Danmark er der rigtig mange dyreholdere, der hver dag gør en kæmpe forskel for dansk natur, fordi de stiller deres dyr til rådighed for både private, staten og landets kommuner, og derved hjælper med den store opgave at holde dele af vores natur lysåben. Det er en opgave, der ikke kan varetages af maskiner. Det er for stejlt, for snævert, for vådt og i det hele taget for ufremkommeligt for maskiner.

Vi har brug for lysåben natur, for at give plads til at alle de vilde blomster. Deres nektar er fødegrundlag for blandt andet sommerfugle. Derudover hjælper dyrene med til at øge biodiversiteten, når de lægger gødningsklatter i naturen. Gødningen er levested for insekter, som er mad for fugle og fuglene er mad for rovdyr og så videre.

Selvom det er hyggeligt at holde dyr og pleje natur, så er det en væsentlig parameter at få dækket sine omkostninger ved naturplejen. Og en væsentlig indtægt ved naturpleje kommer fra salg af kød. Hvis kød fra får og kvæg får så høj en CO2-afgift, at det ikke længere kan sælges, så forsvinder naturplejerne og deres dyr.

Hvem bliver taberne, hvis der kommer CO2 afgift på oksekød? Det gør vi alle sammen. Det er en samfundsopgave at pleje og bevare dansk natur på lige fod med opgaven med at nå klimamålene. Ikke på bekostning af.

Du kan læse mere om naturpleje og biodiversitet her.

Indlægget De økonomiske vismænd og CO2 afgift på oksekød blev først udgivet på Holmelund & Ko.

Panerede lårtungeskiver – Milanesas

trime — Sat, 23 Jan 2021 14:10:00 +0000

Vi har lært at lave panerede lårtungeskiver á la Milanesas (eller skal vi kalde dem Milanesas Dinamarca) af vores næsten-naboer, der har rødder i Argentina. Milanesas er et stykke tyndt udskåret lårtunge, der paneres i rasp iblandet hakket, grøn kruspersille og masser af hvidløg. De steges i rigeligt olie eller smør, så de bliver sprøde. Det smager helt fantastisk. Også dagen efter, når de er kolde.

Vores næsten-naboer har fortalt, at i Argentina er Milanesas en hverdagsret. Og jeg kan se på Youtube, at der findes ligeså mange udgaver af Milanesas, som der er husmødre/-fædre. En anden variant af panerede lårtungeskiver er at bage dem i ovnen med masser af ost og skiver af tomat over paneringen. Kig efter i gårdbutikken om vi har dem.

Persille - hvidløg i æggemassen eller raspen?

Vi har efterhånden lavet panerede lårtungeskiver en del gange. De første par gange vi lavede dem, der gjorde vi ligesom I kan se på billederne og på videoen: vi blandede hakket persille og hvidløg i æggemassen. Men der sætter sig ikke ret meget persille og hvidløg på kødet. Så nu er vi gået over til at blande det hakkede persille og hvidløgene i raspen i stedet for. Det synes vi giver mere smag.

Panerede lårtungeskiver - Milanesas Argentine facil

Jeg har fundet en lille Youtube video, der meget godt viser, hvordan man laver argentinske Milanesas. I videoen på Youtube gør de det lidt anderledes, end vi gør. De blander hakket persille, hakkede hvidløg ned i æggemassen. Det virker jo også. Vores erfaring er, at der kommer ikke så meget persille med på kødet. Derfor blander vi det hakkede persille og hvidløgene i raspen. Men der er jo ingen facitliste, så man kan gøre præcis, som man har lyst til.

Der er i øvrigt rigtig mange videoer om at lave Milanesas på Youtube. Jeg kan desværre ikke et ord spansk. Men det bliver de hverken mindre underholdende eller informative af. Nogle af videoerne indledes med en ret lang tale på spansk. Og den bliver fremført med lige del showman-ship og entusiasme. Jeg tænker, det er kulturelt bestemt.

Panerede lårtungeskiver á la Milanesas

Det skal du bruge

1 pakke lårtunge i skiver fra Holmelund

1 bundt frisk persille

2-4 fed hvidløg

rasp

salt og peber

æg til panering

smør og olie

Sådan gør du

Skyl persillen og dup den så tør som muligt med køkkenrul. Hak persillen fint og stil den til side.

Pil hvidløgene og stil dem til side.

Dup kødet tørt med at stykke papir fra køkkenrullen.

Bank skiverne flade med en kødhammer eller en håndflade.

Dup dem tørre igen, hvis det er nødvendigt.

Krydr skiverne med salt og peber.

Forbered et ægge-bad. Bland raspen med persillen og presset hvidløg.

Vend skiverne i æg og herefter i rasp-hvidløg-persille blandingen.

Skiverne steges gyldne i en blanding af olie og smør. Der skal være rigeligt fedtstof, så paneringen bliver sprød. Når de er godt gyldne er de færdige (stegetid 5-7 min).

Alternativ:

Læg de panerede skiver i et ildfast fad. Dæk kødet med frisk mozzarella skåret i skiver, samt tomat i skiver. Kom smør eller olie i bunden af fadet. Bag skiverne i ovnen til paneringen er gylden og osten smeltet.

Server med f.eks. ovnbagte kartoffelbåde, salat. Eller spis dem kolde dagen efter. Velbekomme.

Indlægget Panerede lårtungeskiver – Milanesas blev først udgivet på Holmelund & Ko.

Sprødstegt oksespegepølse til blomkålssuppe

trime — Fri, 22 Jan 2021 09:40:20 +0000

Har du prøvet sprødstegt oksespegepølse som erstatning for bacon? I vinterhalvåret spiser vi en del suppe, fordi det for os er nem varm aftensmad. Og det er en god måde at få brugt nogle grøntsagsrester på.

Vi holder af at få lidt sprød bacon til. Men det er ikke altid det er en lagervare. Så må man jo være kreativ og prøve noget nyt.

Hvis du har lyst til at prøve sprødstegt oksespegepølse, så kan du se vores varianter på varelisten, under ‘Gårdbutik‘.

Du kan også prøve at koge grundsuppen selv. Det er nemt og der er mere smag i, når du koger på kød. Følg eventuelt opskriften på Frøken Jensens grundsuppe.

Blomkålssuppe med sprødstegt oksespegepølse

Det skal du bruge

En færdig grundsuppe, ca. 1 liter.

1 lille blomkålshoved

1 lille løg

1/4 l piskefløde eller mere

Oksespegepølse

Smør til at stege i

Salt og peber

Sådan gør du

Skær løg og blomkål i grove stykker. Svits dem i smør og hæld suppen ved.

Lad grøntsagerne koge møre i suppen. Tilsæt fløde og blend suppen, så den bliver ensartet og cremet.

Steg stykkerne af oksespegepølse i smør ved middel varme. Steg dem på begge sider. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrul ligesom bacon.

Smag suppen til med salt og peber. Server den sammen med stykkerne af sprødstegt oksespegepølse.

Velbekomme.

Indlægget Sprødstegt oksespegepølse til blomkålssuppe blev først udgivet på Holmelund & Ko.

Dyrevelfærd hos kødkvæg

trime — Sun, 13 Dec 2020 09:19:53 +0000

Her på Holmelund synes vi, at vores dyr har det godt, og at vi har høj dyrevelfærd hos vores kødkvæg. Men hvad ligger der i ordet dyrevelfærd? Og kan det måles og vejes? Dyrevelfærd handler om, hvordan dyrene har det, og om de får opfyldt deres biologiske behov.

Mærker for dyrevelfærd hos kødkvæg

Vi er begyndt at overveje, om vi skal dokumentere vores dyrevelfærd via en mærkningsordning. Vi har undersøgt forskellige mærkningsordninger, og har fundet ud af, at der faktisk findes en del. De fire ordninger, vi har kigget lidt på er:

Statens dyrevelfærdsmærke [link til Bedre dyrevelfærd]
Coop’s eget dyrevelfærdsmærke
Frilands-konceptet fra Danish Crown/Friland A/S
Anbefalet af dyrenes beskyttelse [link til Dyrenes Beskyttelse]

Du kan læse mere om alle ordningerne på voresmad.dk/dyrevelfærd

De to af ordningerne har vi allerede valgt fra: Friland og Coop. Der er absolut ikke noget i vejen med de to koncepter. Men vi forventer ikke at skulle levere kød til Coop. Desuden gælder Coops mærke også kun malkekøer og ikke kødkvæg. Friland er også valgt fra, fordi vores lille niche-produktion ikke rimer på Danish Crown.

Statens hjerte-mærke og mærket 'anbefalet af Dyrenes Beskyttelse'

Så er der Statens mærke og Dyrenes Beskyttelses mærke tilbage. Vi har lavet en sammenstilling på udvalgte punkter, for at se, om der er forskelle og/eller ligheder mellem de to mærkningsordninger.

Der er kun lavet en sammenligning på udvalgte punkter, fordi vi ikke kan sammenligne de to ordninger 1:1. Der er væsentlig flere ting at tage hensyn til i mærket fra Dyrenes Beskyttelse end i Statens mærke. For eksempel er det i ordningen fra Dyrenes Beskyttelse også beskrevet, at:

Dyrene må ikke lide fysisk eller psykisk overlast

Dyrene må ikke på nogen måde skræmmes eller lide unødigt overlast

Der skal dagligt føres tilsyn med dyrene, samt mange flere punkter.

Kalvens tid sammen med mor

Hvis vi sammenligner kravene til velfærdsmærket med tre hjerter og mærket fra Dyrenes Beskyttelse, så er den væsentligste forskel kravet om, hvor lang tid ko og kalv skal tilbringe sammen. Staten stiller ikke højere krav end at ko og kalv skal være sammen i 12 uger, hvorimod Dyrenes Beskyttelse stiller krav om, at de skal være sammen i 5 måneder.

Vores kalve går sammen med deres mor og de andre kalve indtil indbinding. Det vil sige, når vi tager dem hjem fra græs og sætter kalvene på stald, så bliver de skilt fra deres mor. De ældste kalve er på det tidspunkt mellem 8 og 9 måneder.

På det tidspunkt er det også nødvendigt at vænne dem fra deres mor. Koen skal have lidt ro inden hun skal kælve igen.

Krav til foderet

Dyrenes Beskyttelse stiller krav om, at foderet er fri for vækstfremmere, antibiotika, lægemidler, farvestoffer og lignende. Det er fuldstændig i tråd med vores egen holdning til dyrenes foder.

Af samme årsag får vores dyr ikke kraftfoder eller andet købe-foder. Vi laver vores foder selv: wrap, hø og valset havre. Alle tre dele er dyrket uden brug af pesticider.

Medicinering før slagt

Sidst men ikke mindst så er der også forskel på, hvor lang tid der skal gå, fra et dyr er færdigbehandlet medicinsk til det må slagtes. Dyrenes Beskyttelse kræver, at dyret tilbageholdes dobbelt så længe, som Statens ordning.

Det kan ikke undgås, at vi har dyr, der skal have dyrlægehjælp og medicin en gang i mellem. Også selvom det er robuste dyr, vi har. Det er udmærket, at der er krav om dobbelt tilbageholdelsestid før slagt.

Vores umiddelbare holdning til de to ordninger er, at mærket fra Dyrenes Beskyttelse i langt højere grad stemmer overens med de regler, vi har sat op for os selv for at sikre god dyrevelfærd for vores kødkvæg.

Nu mangler vi bare at udfylde ansøgningen og få den sendt afsted.

Indlægget Dyrevelfærd hos kødkvæg blev først udgivet på Holmelund & Ko.

Grillede Venøsteaks med rygeostcreme

trime — Sun, 28 Jun 2020 12:42:25 +0000

Vi har prøvet noget nyt: vi har lavet grillede Venøsteaks med rygeostcreme. Venø-steaks er skåret af okseinderlår. Normalt bliver okseinderlår til roastbeef eller benløse fugle, se eventuelt mere her: voresmad.dk . Derfor må Venø-steaks ikke steges eller grilles for længe. Men det er et rigtig godt alternativ til store bøffer. Du kan se mere om vores bøffer og steaks under gårdbutik.

Vi delte steaks’ne i nogle mere passende stykker, inden vi gav dem salt og peber. Imens kødet hvilede grillede vi tilbehøret, som i dag var spidskål og fersken.

Vi er ikke hoppet med på bølgen af gasgrill. Så vi griller stadig på vores efterhånden aldrende kul-kugle grill. Det var meningen, at der skulle være fuld hammer på varmen, da steaks’ne skulle grille. Men det lykkedes ikke helt.

Det blev til grill ved medium til varm varme. Alt i alt fik steaks’ne 5 min. på grillen. Og ja, vi snød og skar en over, for at se, hvordan den så ud. Den var fin rosa hele vejen igennem. Så de blev straks taget af grillen og lagt på en rist med et viskestykke over.

Vi spiste de grillede Venøsteaks med rygeostcreme, samt nye kartofler, grillet spidskål og fersken. Det kan varmt anbefales.

Grillede Venøsteaks med rygeostcreme

Det skal du bruge

1 pk Venø-steaks fra Holmelund & Ko

200-300 ml rygeost på sødmælk

1 potte persille, hakket/klippet

1 håndfuld purløg, hakket/klippet

4-8 spsk fløde

2 ferskner eller nektariner

1 spidskål

salt & peber

Sådan gør du

Start med at hakke persille og purløg. Bland urterne med rygeosten og fløden. Når du synes konsistensen er passende, så smag til med salt og peber.

Pil de yderste blade af spidskålen. Del den i kvarte eller ottende-dele.

Del fersknerne i kvarte, fjern stenen.

Krydr steaks’ne med salt og peber.

Start med at grille frugt og grønt. Grill det til du synes, det har fået nok.

Grill Venø-steaks’ne til de stadig er rosa inden i. Lad dem hvile på en rist i ca. 5 min. med et viskestykke over.

Server de grillede Venø-steaks med rygeostcreme og grillet grønt. Du kan også vælge at servere nye kartofler til.

Indlægget Grillede Venøsteaks med rygeostcreme blev først udgivet på Holmelund & Ko.

Sådan steger du en god bøf – tips og cowboytricks

trime — Fri, 17 Apr 2020 07:03:15 +0000

Selvom vi har en gårdbutik, så er det ikke hver uge, at vi steger en god bøf. Så det ligger ikke lige i hænderne eller på rygraden, sådan som så mange andre kokkerier gør. Jeg har prøvet at samle lidt gode tips, så du har et samlet sted at kigge, når du (ligesom jeg), trænger til at blive opdateret på, hvordan vi steger gode bøffer.

På siden ‘gårdbutik‘ finder du en liste over de udskæringer, vi har på lager. Vi bestræber os på at have ribeye-, entrecôte-, mørbrad- og engelsk bøffer i fryseren. T-bone steak er en special vare, som du skal bestille.

Bøffer

Sådan her steger Adam Aamann en bøf i Madmagasinet på DR:

lad kødet tempererer inden stegning, det vil sige, tag det ud af køleskabet 1 time før tilberedning
smelt lidt smør og luk overfladen på bøffen, det vil sige, steg den ca. 1 min. på hver side
læg mere smør på panden, steg nu bøffen ca. 3 min. på hver side afhængig af tykkelsen. Overhæld gerne bøffen med smør.

Se eventuelt den lille film fra Madmagasinet her.

Claus Holm steger også gode bøffer, og hans tricks viser han her. Han viser blandt andet, hvordan du mærker om din bøf er rød eller medium.

T-bone steak

Vi griller T-bone steak’en. Benet gør, at pandestegning ikke er optimalt. Når kødet steges, trækker det sig lidt sammen, og så gør benet, at kødet ikke længere har kontakt med panden.

grillen skal kun have kul i den ene side
læg steak’en, så mørbrad-siden ikke ligger over kullene. Mørbraden skal kun have indirekte varme. Mørbraden er den side uden fedtkant
steg bøffen 2 x 4 minutter på hver side, i alt 16 min. Det er M! kommet frem til, læs eventuelt her.

Indlægget Sådan steger du en god bøf – tips og cowboytricks blev først udgivet på Holmelund & Ko.